Den Skjulte Miljømæssige Påvirkning af Krig
I jagten på miljømæssig bæredygtighed drejer diskussionerne sig ofte om industrier, transport og individuelle CO2-aftryk. Men en væsentlig bidragsyder forbliver indhyllet i tavshed - CO2-aftrykket fra krig.
Militærets Globale CO2-aftryk:
Militære aktiviteter bidrager betydeligt til den globale udledning af drivhusgasser og udgør ca. 5,5 % af verdens samlede udledning, som anslået af internationale eksperter i 2022 (Reuters, 2023).
Chokerende nok undgår disse udledninger stort set at blive undersøgt, da militæret ikke er bundet af internationale klimaaftaler til at rapportere eller reducere deres CO2-aftryk. De begrænsede data, der stilles til rådighed, er ofte upålidelige eller mangelfulde.
En af de primære årsager til den manglende gennemsigtighed i militære udledninger er, at militære aktiviteter i udlandet er undtaget fra internationale klimaaftaler. Kyoto-protokollen fra 1997 og Paris-aftalerne fra 2015 udelod militære udledninger med henvisning til bekymringer om, at afsløring af sådanne data kunne kompromittere den nationale sikkerhed. Fraværet af omfattende rapporteringsmekanismer hæmmer indsatsen for at forstå og reducere de miljømæssige konsekvenser af væbnede konflikter.
Indtil videre har De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC) ikke skitseret konkrete planer om at ændre vejledningen om militære emissionsregnskaber. Spørgsmålet kan dog blive diskuteret på fremtidige topmøder. Det er vigtigt at lukke denne informationskløft for at kunne formulere effektive strategier til at håndtere de militærinducerede miljømæssige konsekvenser.
En nylig rapport fra den hollandske ekspert i CO2-regnskaber Lennard de Klerk anslog, at de første 12 måneder af krigen i Ukraine ville resultere i en nettoforøgelse på 120 millioner tons drivhusgasser. Dette svimlende tal svarer til den årlige produktion i Singapore, Schweiz og Syrien tilsammen. Det understreger, at det haster med at forstå og kvantificere de miljømæssige konsekvenser af væbnede konflikter (Reuters, 2023).
Ud over emissioner påvirker krigsførelse også arealanvendelse og vegetation, hvilket bidrager til klimaforandringer. FN's klimapanel (IPCC) anslår, at 23 % af de menneskeskabte drivhusgasudledninger stammer fra landbrug, skovbrug og ændringer i arealanvendelsen. Krigsførelse kan være rettet mod vegetation og frigive lagret kulstof, når den fjernes. Historiske eksempler omfatter brugen af kemiske afløvningsmidler i Vietnam, Cambodja og Laos, hvilket resulterede i et betydeligt tab af skov. Nylige hændelser, såsom afbrænding af skove i Nagorno-Karabakh, fremhæver yderligere den komplicerede forbindelse mellem krigsførelse og miljøforringelse (CEOBS, 2023).
Krig og CO2-aftrykket: Et Dybere Indblik:
Hvis vi graver dybere i emnet, bidrager krig i høj grad til klimaforandringer gennem tre hovedveje: brug af fossile brændstoffer, ødelæggelse af økosystemer og produktion af militært udstyr.
Krig er stærkt afhængig af fossile brændstoffer til at drive militærkøretøjer, fly og baser. Afbrænding af fossile brændstoffer frigiver drivhusgasser, som bidrager til klimaforandringerne.
Krig resulterer ofte i ødelæggelse af økosystemer, såsom skove og vådområder, som spiller en afgørende rolle i at absorbere kuldioxid. Ødelæggelsen af dem øger koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren.
Produktionen af militært udstyr, som er energikrævende og udledningsproducerende, øger krigens CO2-aftryk. Produktionen af en enkelt kampvogn kan udlede lige så meget drivhusgas som en personbil, der kører i 50 år.
Det Stigende CO2-aftryk:
Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) anslår, at den globale militærsektor producerede 2,1 milliarder tons CO2-udledning i 2018. Denne mængde svarer til Spaniens og Italiens årlige udledning tilsammen. Krigens CO2-aftryk fortsætter med at vokse, og Uppsala Universitet rapporterer om en stigning på 60 % i det amerikanske militærs CO2-aftryk mellem 2001 og 2018. Denne stigning skyldes faktorer som krigene i Irak og Afghanistan og den stigende brug af droner og andre militære teknologier (SIPRI, 2019; Uppsala Universitet, 2023).
Konklusion:
At afdække krigens CO2-aftryk er ikke kun en miljømæssig nødvendighed, men en vigtig opfordring til at tage fat på de sociale konsekvenser af globale konflikter. Som klimakonsulenter går vi stærkt ind for øget gennemsigtighed i rapporteringen af militære emissioner og anerkender den ødelæggende effekt, som disse væbnede konfrontationer har på vores miljø og samfund. Ved at afsløre de skjulte omkostninger ved krig ønsker vi at sætte gang i diskussioner og skabe væsentlige tiltag, der baner vejen for en mere miljømæssig og socialt ansvarlig fremtid.
Referencer:
Reuters. (2023, July 10). World's war greenhouse gas emissions have military blind spot. Retrieved from https://www.reuters.com/business/environment/worlds-war-greenhouse-gas-emissions-has-military-blind-spot-2023-07-10/#:~:text=Among%20the%20world's%20biggest%20consumers,2022%20estimate%20by%20international%20experts.
CEOBS. (2023). How does war contribute to climate change? Retrieved from https://ceobs.org/how-does-war-contribute-to-climate-change/
SIPRI. (2019). Trends in World Military Expenditure, 2018. Retrieved from https://www.sipri.org/sites/default/files/2019-04/fs_1904_milex_2018.pdf