Written By SuFu Company

At Finde Rundt i ESG-Landskabet

🧭 På det seneste er ordforrådet inden for bæredygtighed blevet udvidet med et par nye begreber: CSRD - NFRD - dobbelt væsentlighed - ESRS - ESG-rapportering og endnu flere. Måske er du, ligesom de fleste af os, stadig forvirret over at forstå alle disse lovgivninger og/eller rammer, og hvordan de spiller sammen med hinanden.

🔍 Hvad er CSRD?

Hvis du leder efter afklaring af disse begreber i ESG-rapporteringslandskabet, så er denne artikel lavet til at hjælpe dig med at forstå dem! Forhåbentlig vil du efter læsningen have en bedre forståelse og være i stand til at skelne mellem de forskellige termer.

Lad os starte med den førende lovgivning: Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Denne lovgivning spiller en central rolle i Den Europæiske Unions (EU's) grønne pagt, et omfattende sæt regler og retningslinjer, der er designet til at fremskynde overgangen til en bæredygtig økonomi.

Den 5. januar 2023 erstattede og udvidede det nye ambitiøse CSRD Non-Financial Reporting Directive (NFRD), som tidligere pålagde virksomheder at indsende årlige bæredygtighedsoplysninger. CSRD sætter ikke kun højere standarder for dybden og robustheden af bæredygtighedsrapportering, men omfatter også kategorier, der er skitseret i EU's taksonomi. Ud over klima adresserer det områder som forurening, vand, affald og biodiversitet.

Ændringerne er en reaktion på erkendelsen af, at de oplysninger, der tidligere blev rapporteret, ofte ikke gav investorer og interessenter en omfattende forståelse af bæredygtighedsrelaterede risici. Der er et stigende krav om, at bæredygtighedsinformation skal være sammenlignelig, troværdig og pålidelig.

Derfor sigter EU mod at øge gennemsigtigheden og ansvarligheden ved at indføre strengere krav til ESG-rapportering for store og børsnoterede EU-virksomheder. Derfor er CSRD's anvendelsesområde blevet udvidet betydeligt og omfatter nu omkring 49.000 enheder - en stigning fra ca. 11.600 under NFDR.

Disse virksomheder skal mindst opfylde 2 ud af 3 af følgende kriterier:

  • > 250 ansatte og/eller,

  • > 40 mio. euro i omsætning og/eller,

  • > 20 mio. euro i samlede aktiver børsnoterede virksomheder

Disse nye regler vil omfatte over 70 % af alle virksomheder i EU og sikre, at investorer og interessenter har adgang til de nødvendige oplysninger til at vurdere virksomhedernes indvirkning på miljøet og samfundet. Desuden hjælper denne gennemsigtige tilgang investorer med at vurdere finansielle risici og muligheder, der opstår som følge af klimaforandringer og andre bæredygtighedsspørgsmål.

Ud over de grundlæggende oplysninger i NFRD indføres følgende rapporteringskrav i CSRD:

  • Dobbelt væsentlighedskoncept

  • Formulering af langsigtede miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) mål og politikker

  • Due diligence på virksomhedens drift og forsyningskæde

  • Offentliggørelse af oplysninger om immaterielle aktiver (social, menneskelig og intellektuel kapital)

  • Rapportering i overensstemmelse med Sustainable Finance Disclosure Regulation (SFDR) og EU's taksonomiforordning

  • Integreret rapportering og obligatorisk ekstern revision

Tabellen nedenfor fremhæver, hvordan CSRD adskiller sig fra det tidligere NFRD på følgende punkter: Fra 1. januar 2024 skal store virksomheder af interesse for offentligheden, der allerede er underlagt NFRD, anvende de nye regler i CSRD i det aktuelle regnskabsår for rapporter, der offentliggøres i 2025. Fra den 1. januar 2025 skal virksomheder med mindst 2 ud af 3 karakteristika rapportere frem til 2026 baseret på data for regnskabsåret 2025.

🔍 Hvad er Dobbelt Væsentlighed i CSRD?

Som tidligere nævnt introducerer CSRD-rammen begrebet dobbelt væsentlighed, som kræver, at organisationer oplyser om risici og muligheder ud fra både finansielle og bæredygtige perspektiver med særlig vægt på deres aktiviteters indvirkning på planeten og mennesker.

Væsentlighed er et afgørende begreb i finansverdenen, hvor man vurderer betydningen af information, begivenheder og transaktioner for beslutningstagningen. Dobbelt væsentlighed bygger på dette koncept og anerkender den væsentlige betydning af miljømæssige og sociale påvirkninger sammen med økonomiske overvejelser og fungerer som et grundlæggende element i EU's CSRD.

Dette dobbelte perspektiv er særligt vigtigt for bæredygtighedsrapportering. Dobbelt væsentlighedsvurderingen identificerer både indvirkningen af en organisations aktiviteter på planeten og mennesker (indvirkningen udadtil), og hvordan bæredygtighedsrelaterede udviklinger påvirker organisationen (indvirkningen indadtil). Et emne betragtes som væsentligt, hvis påvirkningen er signifikant fra et af disse (eller begge) perspektiver.

Klimaforandringer udgør to primære risici for virksomheder. For det første er der fysiske risici, herunder ekstreme vejrforhold og stigende havniveauer, som har potentiale til at skade virksomhedens faciliteter og forstyrre forsyningskæderne. For det andet opstår der overgangsrisici i forbindelse med indsatsen for at bekæmpe klimaforandringer, f.eks. implementering af nye regler og ændringer i forbrugernes præferencer. Disse risici kan resultere i øgede omkostninger og skabe udfordringer for virksomhederne.

Begrebet dobbelt væsentlighed er afgørende for virksomheder, da det tager højde for begge perspektiver og gør det muligt for virksomheder at få en omfattende forståelse af de risici og muligheder, der er forbundet med klimaforandringer. Denne tilgang gør det muligt for virksomheder at formulere robuste strategier til at navigere i udfordringer og træffe beslutninger, der er til gavn for alle interessenter.

Desuden tager vurderingen højde for, hvordan eksterne miljøforandringer eller sociale problemer kan påvirke en virksomheds drift og langsigtede succes. For eksempel kan en virksomhed stå over for risici i sin forsyningskæde, hvis klimaforandringer fører til hyppigere og mere alvorlige naturkatastrofer i de regioner, hvor den køber råvarer.

CSRD's introduktion af både dobbelt væsentligheds-konceptet og obligatorisk klimarapportering sætter scenen for effektiv og transparent bæredygtighedskommunikation. At tage CSRD til sig er ikke bare et lovkrav; det giver mulighed for at fremtidssikre din virksomhed, forbedre dit omdømme og bidrage til en bæredygtig fremtid.

📑 Hvad er ESRS?

Endelig er den sidste brik i puslespillet, du måske er stødt på, de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS). Det er et sæt standarder for bæredygtighedsrapportering, som udvikles af European Financial Reporting Advisory Group (EFRAG) for at gøre det lettere at rapportere om bæredygtighed i overensstemmelse med CSRD.

ESRS har til formål at etablere omfattende og organiserede standarder for at hjælpe virksomheder med at opfylde de rapporteringskrav, der er fastsat i CSRD. Det tilbyder en samlet ramme, der sikrer konsistens og sammenlignelighed på tværs af forskellige virksomheder. Forståelsen af ESRS bliver tydeligere, når den sammenholdes med CSRD. Sidstnævnte er det lovgivningsinitiativ, der skitserer virksomhedernes forpligtelser til at rapportere om bæredygtighed for store og børsnoterede EU-virksomheder, og som adresserer "hvorfor" og definerer "hvem" og "hvornår".

Omvendt fungerer ESRS som rapporteringsramme, der vejleder virksomheder om, hvordan de skal rapportere i henhold til CSRD og formatet for offentliggørelse. Derudover definerer det også omfanget - hvad - af de oplysninger, der skal offentliggøres, generelt og med et specifikt fokus på miljømæssige (E), sociale (S) og ledelsesmæssige (G) aspekter.

Konklusionen er, at CSRD og ESRS er to sider af samme sag. Mens den ene repræsenterer det lovgivningsmæssige initiativ, giver den anden en ramme for virksomhedernes bæredygtighedsrapportering.

Referencer:

SuFu Company
Previous
Next