Fra kulstoflækage, et væsentligt problem, til CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism), der ses som løsningen: hvordan man navigerer de komplekse effekter af kulstofudslip og forstår, hvordan EU aktivt kan afbøde dette kritiske problem. Kulstoflækage opstår, når virksomheder flytter produktion til lande med mindre strenge udledningsregler, hvilket underminerer de globale klimaindsatser. EU's CBAM sigter mod at tackle dette ved at skabe lige vilkår og mindske risikoen for, at kulstofintensiv produktion flyttes til udlandet.

B Corp-certificering giver flere fordele, såsom øget gennemsigtighed, større ansvarlighed og forbedret tillid fra interessenter. For at kvalificere sig til certificeringen skal virksomheder gennemgå flere vigtige trin, herunder B Impact Assessment og en grundig evaluering af virksomhedens struktur. Derudover skal virksomhederne kunne demonstrere et klart engagement i social og miljømæssig ansvarlighed. Her gennemgår vi B Corp-certificeringsprocessen og fremhæver de vigtigste faser, som virksomheder skal igennem for at opnå denne prestigefyldte status.

Inden for bæredygtighed er begreber som CSRD, NFRD, dobbelt væsentlighed, ESRS og ESG-rapportering kommet frem og ændret rapporteringsstandarderne. Disse koncepter understreger vigtigheden af at tage både finansielle og bæredygtighedsmæssige perspektiver i betragtning. Indførelsen af disse rammer har til formål at give et helhedsorienteret billede af en virksomheds præstationer og påvirkninger. Det er afgørende at forstå disse begreber for effektivt at navigere i det skiftende landskab inden for virksomheders ansvar og bæredygtig forretningspraksis.

Den miljømæssige påvirkning af krig bliver ofte stærkt undervurderet, selvom militære aktiviteter stod for cirka 5,5 % af de globale drivhusgasudledninger i 2022. Krigen i Ukraine alene kan i sit første år potentielt have tilføjet op mod 120 millioner ton udledninger. Større gennemsigtighed og øjeblikkelig handling er afgørende for at håndtere og reducere de enorme miljøomkostninger ved igangværende globale konflikter, som fortsat har en ødelæggende indvirkning på vores planet.

At reducere skadelige metanudledninger fra storskala dyreproduktion er afgørende for at håndtere den presserende klimakrise. Selvom både vegetariske og veganske kostvaner fortsat er de mest miljøvenlige valg, kan det stadig gøre en stor forskel at skifte fra oksekød til svinekød. For eksempel kræver oksekødsproduktion 20 gange mere jord og udleder 11 gange flere drivhusgasser end svinekødsproduktion. At forstå miljøpåvirkningen af forskellige typer kød hjælper os med at træffe mere informerede og bæredygtige valg for fremtiden.

Danmarks yderst effektive CO2-afgiftssystem har gjort landet til en global frontløber i bekæmpelsen af klimaforandringer. Ved aktivt at beskatte CO2-udledninger fremmer landet en kraftig overgang til renere energikilder og finansierer samtidig vigtige miljøinitiativer. Selvom der er visse udfordringer, såsom påvirkninger af industriens konkurrenceevne, har Danmarks CO2-afgiftspolitik over tid markant reduceret udledningerne og har vist sig at være et særdeles stærkt og effektivt redskab til at skabe varig og betydningsfuld miljømæssig forandring.

Genbrugspapir har betydelige fordele, når det kommer til energiforbrug, idet det bruger 28-70% mindre energi sammenlignet med papir, der ikke er genbrugt. Derudover udleder det 20-50% mindre CO2 og kræver væsentligt mindre vand. Ved at vælge emballage lavet af genbrugspapir, sparer vi ikke kun energi og reducerer emissioner, men fremmer også bedre praksis for bæredygtig ressourceforvaltning. At vælge genbrugspapir er en effektiv måde at støtte miljømæssig bæredygtighed på og reducere vores økologiske fodaftryk betydeligt.

Direktivet om bæredygtighedsrapportering for virksomheder (CSRD) er en EU-ramme, der har til formål at forbedre standarderne for bæredygtighedsrapportering. Det omfatter næsten 50.000 virksomheder, herunder store ikke-EU-virksomheder. Store virksomheder skal overholde direktivet fra 2024, mens børsnoterede SMV'er følger efter i 2026; dog kan SMV'er vælge at udskyde implementeringen indtil 2028. CSRD kræver omfattende rapportering, en standardiseret digital format samt en vis tredjepartsverifikation. EFRAG fastsætter standarderne, som omfatter dobbelt væsentlighed og rapportering af scope 3-udledninger.

Global varetransport foregår primært med skib og fly, men deres miljøpåvirkning er meget forskellig. Skibsfart er mere effektivt og har lavere CO2-udledning på grund af reduceret brændstofforbrug og bedre teknologi i skibene. For eksempel viser AP Moller-Maersk's brug af biobrændstoffer bæredygtige løsninger. Luftfragt er hurtigere, men udleder betydeligt flere drivhusgasser og forurenende stoffer. Skibsfart udleder 15-25 gange mindre CO2. Det er afgørende at balancere hastighed, omkostninger og miljøpåvirkning for at træffe bæredygtige transportvalg.

At måle en virksomheds CO2-aftryk på tværs af scope 1, 2 og 3 er et afgørende første skridt i udviklingen af en stærk klimastrategi. For at nå Paris-aftalens mål om 1,5°C er det nødvendigt med en årlig reduktion på 7,6% uden at være afhængig af CO2-fjernelse. Det er essentielt at reducere CO2-intensiteten i hele forsyningskæden for at mindske det samlede aftryk. Rammeværk som GHG-protokollen og ISO 14064 kan hjælpe virksomheder med denne proces. Ved at tage en helhedsorienteret tilgang til emissionsreduktion kan virksomheder både spare penge og styrke deres omdømme.

Fjernelse af CO₂ indebærer aktivt at udtrække kuldioxid fra atmosfæren og opbevare det i en stabil form. Metoderne omfatter genplantning af skov, kulstoflagring i jorden, direkte luftopsamling, kulstoffangst og -lagring (CCS), bioenergi med kulstoffangst og -lagring (BECCS), forstærket forvitring, bio-olie og biokul. Hver metode har sine egne styrker og begrænsninger. Det kan være nødvendigt at kombinere flere metoder for at opnå effektiv CO₂-fjernelse og løse klimaudfordringerne fuldt ud. Innovation og investering er afgørende for at fremme udviklingen af disse teknologier.

Fjernelse af CO₂ er afgørende for at bekæmpe klimaforandringer ved at trække CO₂ ud af atmosfæren og opbevare det på en stabil måde. Der anvendes forskellige metoder, såsom genplantning af skov og direkte fangst af CO₂ fra luften, hvor varighed og skalerbarhed er centrale faktorer. Oxford Net-Zero’s principper for klimakompensation inddeler klimakompensation i fem kategorier, hvor kategori V er den mest effektive. Det anbefales at prioritere fjernelsesprojekter fremfor kompensationsprojekter, der kun opvejer udledninger. Investering i innovative teknologier vil styrke vores evne til at nå klimamålene.

De acceptable udledninger i 2030 for en verden med en temperaturstigning på højst 1,5°C er 33 GtCO₂e globalt, men de nuværende løfter er ikke tilstrækkelige. For at opfylde målet i Parisaftalen skal de globale udledninger blive netto-negative efter 2050, hvilket kræver en årlig reduktion på 7,6%. En helhedsorienteret tilgang er afgørende, herunder mekanismer for CO₂-prissætning og engagement på alle niveauer i samfundet. At lukke udledningskløften og skabe en bæredygtig fremtid kræver omfattende handling og samarbejde på tværs af sektorer. Innovation og dedikation er nødvendige for at nå de langsigtede klimamål.

Jordens klima ændrer sig hurtigt på grund af menneskelig aktivitet, hvilket fører til stigende havniveauer, ekstreme vejrfænomener og hedebølger. For at begrænse den globale opvarmning til 1,5°C over det førindustrielle niveau, skal CO2-udledningerne reduceres med 45% fra 2010-niveauet inden 2030 og nå netto-nul omkring 2050. De nuværende klimamål er dog ikke tilstrækkelige til at nå dette mål. Der er behov for stærkere og hurtigere reduktioner i udledningerne. Regeringer, virksomheder og enkeltpersoner må samarbejde om at lukke udledningsgabet og beskytte planeten mod alvorlig skade.