Ordliste

Udforsk de mest almindelige termer, forkortelser og rammer inden for CO2-regnskab.

  • Den nuværende geologiske epoke, hvor menneskelig aktivitet har en betydelig global indvirkning på Jordens miljø og klima. Dette inkluderer ændringer i atmosfæren, arealanvendelse, havene og biodiversiteten. Antropocæn markeres ofte med den industrielle revolution i det 18. århundrede, selvom nogle forskere mener, at den startede tidligere.

  • Laget af gasser, der omgiver Jorden og holdes på plads af planetens tyngdekraft. Atmosfæren består af 78% nitrogen, 21% ilt og små mængder af andre gasser, inklusiv vigtige drivhusgasser som CO2 og metan.

A

  • En form for teknologi til negative emissioner, der involverer brugen af biomasse til at generere energi og opfange samt lagre de resulterende drivhusgasemissioner. BECCs har potentiale til at reducere drivhusgasemissioner, samtidig med at de leverer en kilde til vedvarende energi. Dog er gennemførligheden og bæredygtigheden af store BECC-systemer stadig genstand for videnskabelig debat.

  • Mangfoldigheden af plante- og dyreliv i et bestemt økosystem. Høje niveauer af biodiversitet er vigtige for funktionen og modstandsdygtigheden af økosystemer samt for menneskers sundhed og trivsel. Klimaforandringer udgør en stor trussel mod biodiversiteten, da de kan ændre de betingelser, som arter har brug for for at overleve og trives.

  • Evnen til et system, som et samfund eller økosystem, til at opretholde sin funktionalitet over tid uden at udtømme ressourcerne eller forårsage væsentlig skade på miljøet. Bæredygtighed indebærer en balance mellem økonomisk, social og miljømæssig ansvarlighed.

B

  • Opfangning og opbevaring af drivhusgasemissioner, typisk i skove, jorde, oceaner eller geologiske formationer. Kulstoflagring kan hjælpe med at kompensere for drivhusgasemissioner og mindske klimaforandringer, men effektiviteten og holdbarheden af forskellige lagringsmetoder varierer.

  • Et mål for den globale opvarmningspotentiale for forskellige drivhusgasser, udtrykt i forhold til den ækvivalente mængde CO2. CO2e for en gas beregnes ved at multiplicere gasens globale opvarmningspotentiale med dens masse. CO2e bruges til at sammenligne opvarmningseffekten af forskellige drivhusgasser og til at spore emissionsreduktioner i CO2e-termer.

C

  • En form for teknologi til negative emissioner, der involverer brug af biomasse til at generere energi samt opfangning og opbevaring af de resulterende drivhusgasemissioner. Dekarbonisering har potentiale til at reducere drivhusgasemissioner samtidig med, at den giver en kilde til vedvarende energi. Dog er gennemførligheden og bæredygtigheden af storskala dekarboniseringssystemer stadig et emne for videnskabelig debat.

  • Gasser, der fanger varme i Jordens atmosfære og får den gennemsnitlige overfladetemperatur til at stige. De vigtigste drivhusgasser er vanddamp, kuldioxid, metan og lattergas. Drivhusgasemissioner fra menneskelige aktiviteter, såsom forbrænding af fossile brændstoffer og skovrydning, er den primære årsag til klimaforandringer.

D

  • Usædvanlige eller alvorlige vejrfænomener, der ligger uden for det normale forventede område. Ekstreme vejrfænomener kan omfatte hedebølger, kraftig nedbør og oversvømmelser samt alvorlige storme. Klimaforandringer forventes at øge hyppigheden og intensiteten af nogle ekstreme vejrfænomener.

  • Udsendelsen af drivhusgasser (GHG) til atmosfæren fra menneskelige aktiviteter. Emissioner fra forbrænding af fossile brændstoffer er den største kilde til GHG, men emissioner kommer også fra aktiviteter som afskovning, landbrug og affaldshåndtering. At reducere GHG-emissioner er en vigtig del af klimaforanstaltninger.

  • Planer udviklet af lande, byer eller andre enheder for at reducere GHG-emissioner over en specifik tidsperiode. ERPs skitserer typisk specifikke handlinger og mål, der vil blive taget for at reducere emissionerne.

  • En græsrodsbevægelse, der anvender ikke-voldelig civil ulydighed for at kræve handling mod klimaforandringer og tab af biodiversitet. Bevægelsen, der har sin oprindelse i Storbritannien, har spredt sig til andre lande og er kendt for at organisere protester, blokader og andre former for civil ulydighed.

E

  • United Nations Framework Convention on Climate Change (UNFCCC), en international traktat, der blev vedtaget i 1992, med det mål at stabilisere koncentrationen af drivhusgasser (GHG) i atmosfæren på et niveau, der forhindrer farlig menneskelig indgriben i klimasystemet. UNFCCC er moderskibet til Paris-aftalen.

  • Tilstedeværelsen af skadelige stoffer i miljøet, herunder drivhusgasser (GHGs), der kan have negative konsekvenser for menneskers sundhed og miljøet.

  • Brændstoffer, der dannes af rester af gamle planter og dyr og primært består af kulbrinter. Fossile brændstoffer, herunder kul, olie og naturgas, er en stor energikilde, men de bidrager også væsentligt til emissioner af drivhusgasser (GHG), når de brændes. Overgangen til rene energikilder er en vigtig del af klimaforanstaltningerne.

  • Tilgængelighed, adgang og stabilitet af fødevareforsyninger. Klimaforandringer forventes at have betydelige indvirkninger på fødevaresikkerheden, herunder gennem ændringer i afgrødeudbytter og forstyrrelser i fødevareforsyningskæder.

F

  • Den bevidste ændring af Jordens klimasystem for at modvirke virkningerne af klimaforandringer. Geoengineering-tilgange inkluderer solstrålingsstyring, som involverer refleksion af sollys tilbage i rummet, samt fjernelse af kuldioxid, som indebærer at fjerne CO2 fra atmosfæren og lagre det. Geoengineering er en kontroversiel tilgang til at tackle klimaforandringer og er ikke en erstatning for at reducere drivhusgasemissioner.

G

  • Ændringen i havniveauet, som kan skyldes faktorer som smeltende iskapper og termisk udvidelse af vand. Denne ændring har væsentlige konsekvenser for kystsamfund og økosystemer, der er afhængige af stabile vandstande.

  • En længere periode med usædvanligt varmt vejr. Heatbølger kan have betydelige konsekvenser for menneskers sundhed, landbrug og infrastruktur. Klimaforandringer forventes at øge hyppigheden og intensiteten af heatbølger i nogle regioner.

H

  • Princippet om, at handlinger fra én generation ikke bør kompromittere fremtidige generationers evne til at opfylde deres egne behov. Klimaforandringer udgør betydelige udfordringer for intergenerationel retfærdighed, da de nuværende GHG-emissioner vil have langvarige virkninger på Jordens klima og fremtidige generationers mulighed for at trives.

  • The Intergovernmental Panel on Climate Change, et FN-organ, der vurderer videnskaben relateret til klimaforandringer. IPCC udgiver periodiske rapporter, der opsummerer den seneste videnskabelige viden om klimaforandringer, herunder årsager, virkninger og mulige afbødnings- og tilpasningsmuligheder.

I

  • Komplekse computermodeller, der simulerer Jordens klimasystem og anvendes til at projicere fremtidige klimaforhold. Jordens systemmodeller inkluderer repræsentationer af atmosfæren, havene, landjorden og cryosfæren (sne og is) og tager højde for interaktionerne mellem disse komponenter. Jordens systemmodeller bruges til at informere klimaforvaltning og vurdere effektiviteten af forskellige klimaforanstaltninger og tilpasningsstrategier.

J

  • Den langsigtede ændring af Jordens klima, herunder ændringer i temperatur, nedbør og vindmønstre. Klimaforandringer drives primært af menneskelige aktiviteter, der frigiver drivhusgasser til atmosfæren, såsom forbrænding af fossile brændstoffer og afskovning. Jordens klima er naturligt variabelt, men den nuværende opvarmningshastighed er uden fortilfælde i moderne tid og skyldes i høj grad menneskelige handlinger.

  • De tiltag, der træffes for at reducere drivhusgasemissioner og forhindre eller bremse klimaforandringernes tempo. Dette kan omfatte foranstaltninger som at skifte til ren energi, forbedre energieffektiviteten og reducere afskovning. Klimamitiation er vigtig, fordi jo flere drivhusgasser der udledes, desto mere vil Jordens gennemsnitstemperatur stige, hvilket fører til mere alvorlige og irreversible konsekvenser af klimaforandringer.

  • Målet for, hvor meget Jordens gennemsnitlige overfladetemperatur vil stige som reaktion på en fordobling af CO2-koncentrationerne i atmosfæren. Klimafølsomhed er en vigtig faktor i forudsigelsen af fremtidige klimaforandringer og bruges i Jordens systemmodeller til at projicere fremtidig opvarmning. Den nuværende bedste vurdering af klimafølsomhed er, at en fordobling af CO2-koncentrationerne vil resultere i en temperaturstigning på 1,5-4,5°C.

  • En reduktion af drivhusgasemissioner foretaget ét sted for at kompensere for emissioner, der er sket et andet sted. Kulstofkompensation bruges ofte som et middel til at reducere de samlede drivhusgasemissioner fra en virksomhed eller person gennem investeringer i projekter, der reducerer, fjerner eller lagrer drivhusgasser, såsom genplantning af skove, vedvarende energi eller kulstofopfangning og -lagring.

  • Den retfærdige fordeling af fordelene og byrderne ved klimaforandringer og klimapolitik. Klimaretfærdighed anerkender, at virkningerne af klimaforandringer ikke er jævnt fordelt, og at udsatte og marginaliserede samfund ofte bærer en uforholdsmæssig byrde. Det anerkender også, at dem, der har bidraget mindst til klimaforandringerne, ikke bør bære den største byrde ved at tackle dem.

  • Den retfærdige behandling og involvering af alle mennesker i bestræbelserne på at tackle klimaforandringer. Dette inkluderer at sikre, at udsatte og marginaliserede samfund har en stemme i beslutningsprocessen, og at byrden ved klimapolitik deles retfærdigt. Klimarettighed indebærer også at holde dem, der har bidraget mest til klimaforandringerne, ansvarlige for deres handlinger og sikre, at de bidrager med en retfærdig del til løsningen.

  • De tiltag, der træffes for at forberede sig på eller reducere de negative konsekvenser af klimaforandringer. Dette kan omfatte foranstaltninger som at styrke infrastruktur, udvikle tørke-resistente afgrøder eller forbedre naturlige systemer, der beskytter mod ekstreme vejrfænomener. Klimatilpasning er vigtig, fordi nogle af klimaforandringernes konsekvenser, såsom stigende havniveauer og hyppigere hedebølger, allerede er uundgåelige på grund af tidligere drivhusgasemissioner.

  • En international aftale under FN's rammekonvention om klimaforandringer (UNFCCC), der fastsætter bindende mål for reduktion af GHG-emissioner for industrialiserede lande. Protokollen blev vedtaget i 1997 og trådte i kraft i 2005. Den blev afløst af Paris-aftalen i 2016.

K

  • En GHG, der er 298 gange mere effektiv til at fange varme i atmosfæren end CO2 over en 100-årig periode. Lattergas udsendes fra forskellige kilder, herunder landbrug og affaldshåndtering.

L

  • En GHG, der er 28 gange mere effektiv til at fange varme i atmosfæren end CO2 over en 100-årig periode. Methan udsendes fra forskellige kilder, herunder husdyrhold, risdyrkning og lossepladser.

  • Evnen til, at et system, såsom et samfund eller et økosystem, kan modstå og komme sig efter stress eller forstyrrelser. I forbindelse med klimaændringer refererer modstandsdygtighed til fællesskabers og økosystemers evne til at tilpasse sig virkningerne af et ændret klima.

M

  • Mål for reduktion af GHG-udledninger, som lande indsender som en del af deres deltagelse i Paris-aftalen. NDC'er skal afspejle hvert lands unikke omstændigheder og kapaciteter og opdateres hvert femte år.

  • En tilstand, hvor en virksomhed, et land eller en anden enhed er i stand til at balancere mængden af GHG, den udleder, med en tilsvarende mængde GHG, der fjernes fra atmosfæren. Net Zero emissioner kan opnås gennem en kombination af reduktion af GHG-udledninger og implementering af kulstofsequestrering eller teknologier til negative emissioner.

N

  • Processen, hvor havet bliver mere surt, efterhånden som det absorberer stigende mængder CO2 fra atmosfæren. Ocean forsuring har betydelige virkninger på marine økosystemer, herunder koralrev og skaldyr.

O

  • En international aftale under FN's rammekonvention om klimaændringer (UNFCCC), der har til formål at begrænse den globale opvarmning til godt under 2 °C over præ-industrielle niveauer og stræbe efter at begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C. Parisaftalen blev vedtaget i 2015 og trådte i kraft i 2016.

  • Jord der permanent er frosset, som findes i høje breddegrader som Arktis. Permafrost lagrer store mængder kulstof, der frigives til atmosfæren som drivhusgasser (GHG'er), når det tøer.

  • Et sæt af ni miljøsystemer eller processer, som, hvis de bliver betydeligt forstyrret, kan føre til potentielt irreversible og skadelige ændringer i jordens klima, biosfære og hydrosfære. De planetære grænser inkluderer klimaforandringer, tab af biodiversitet og ændringer i arealanvendelse blandt andre.

P

  • Fjernelse af skove, enten gennem naturlige processer eller menneskelige aktiviteter. Afskovning er en stor kilde til drivhusgasemissioner, fordi skove lagrer kulstof og frigiver det tilbage til atmosfæren, når de bliver ryddet. Afskovning udgør også en betydelig trussel mod biodiversitet og de mange økosystemtjenester, som skove tilbyder.

  • Modtageligheden af et system, såsom et samfund eller økosystem, for skade eller skade fra eksterne faktorer, såsom klimaforandringer.

S

  • En grænse, hvor en lille ændring kan have betydelige og potentielt irreversible virkninger på et system, som f.eks. Jordens klima. I forbindelse med klimaforandringer kan tipping points omfatte kollaps af den vestantarktiske iskappe eller massiv aflivning af regnskoven i Amazonas.

  • Forlængede perioder med under gennemsnittet nedbør, der resulterer i vandmangel. Tørke kan have betydelige konsekvenser for landbrug, økosystemers sundhed samt menneskers sundhed og velvære. Klimaforandringer forventes at øge hyppigheden og alvorligheden af tørke i nogle regioner.

T

  • I forbindelse med klimaforandringer refererer usikkerhed til manglen på fuldstændig viden om årsagerne, virkningerne og de potentielle løsninger på klimaforandringer. Der er betydelig usikkerhed inden for klimavidenskab, især med hensyn til at forudsige de præcise virkninger af klimaforandringer og effektiviteten af forskellige tilpasnings- og afbødningsforanstaltninger.

U

  • Bevægelsen af vand fra Jordens overflade til atmosfæren og tilbage, herunder processer som fordampning, transpiration og nedbør. Vandcyklussen er en kritisk komponent i Jordens klimasystem og påvirkes af klimaforandringer.

  • De naturlige svingninger i Jordens klimasystem, herunder variationer i temperatur, nedbør og andre atmosfæriske og oceaniske forhold. Klima variabilitet kan have betydelige indvirkninger på samfund og økosystemer.

V

  • Ændringer i brugen af land, såsom skovrydning, landbrug og urbanisering, der kan påvirke GHG-emissioner. Ændring i arealanvendelse er en betydelig kilde til GHG, samt andre miljømæssige konsekvenser som tab af biodiversitet.

Æ

  • Et fællesskab af levende organismer og deres fysiske og kemiske miljø, der fungerer som en enhed. Økosystemer leverer en række tjenester, såsom luft- og vandrensning, bestøvning og jorddannelse, der er afgørende for menneskers velvære. Klimaforandringer har betydelige indvirkninger på økosystemer, herunder ændringer i arters udbredelse, skift i timingen af livscyklusbegivenheder og ændringer i økosystemernes struktur og funktion.

Ø

Kontakt vores Eksperter for Vejledning

Kontakt os i dag for at lære mere og snakke om dine specifikke rådgivningsbehov.